Tanker om studiestart, læsestress og årets Bogforum

Så skal der deles tanker endnu en gang. Denne gang samler de sig om intet mindre end årets Bogforum, som løb af stablen i denne weekend, samt den "læsestress" jeg er ramt af, og om det da overhovedet kan siges at være en dårlig ting?

Der går i øjeblikket længere tid end normalt mellem mine indlæg, og det skyldes at jeg er startet på mit nye semester, og at jeg derfor ganske enkelt ikke får læst min fritidslæsning lige så hurtigt som førhen, da mit fokus er rettet mod det, vi læser på studiet. Det skal dog siges, at læsebyrden er både lettere og mere lækker i dette semester end tidligere. Jeg tog i september hul på tredje og sidste år af min bachelor i litteraturvidenskab, og i stedet for at vælge et valgfag, fik jeg muligheden for at fortsætte på den litteraturvidenskabelige linje. Det betyder, at vi i løbet af dette tredje år skal fokusere mere på nyere tendenser og litteratur, end vi har gjort de to forrige år, hvor vores baggrundsviden og generelle kendskab til verdens litteratur er blevet bygget op. 

Det er skønt endelig at fokusere på nyere litteratur, og det er nogle gode værker, vi arbejder med. I øjeblikket læser jeg Sofi Oksanens Renselse, og den skruer mine forventninger højere og højere op for hver side jeg vender. 

I min bevidsthed ligger alle de andre bøger, jeg ønsker at læse, bag studiets obligatoriske romaner, noveller og sekundærtekster. Mængden af disse bøger stopper dog ikke sin rivende udvikling på trods af min begrænsede tid til fritidslæsning, men udvikler sig til bjerge af glødende, svigtede bøger, som skriger på at blive læst. Dette resulterer både i en såkaldt "læsestress" samt en beslutning om at have gang i flere bøger på én gang. I øjeblikket læser jeg altså både Renselse, Anne Franks Dagbog og Den Grænseløse. Selvom det kan være stressende at skulle nå at læse én bog til næste undervisning, en anden til et snarligt blogindlæg og en tredje til ét af de førnævnte formål, er det nogle gange rart at have flere bøger at vælge imellem, når læselysten skal tilfredsstilles. Jeg kan derfor ikke gøre mig klog på, om læsestress er en god eller dårlig tilstand, og befinder man sig ikke altid i en sådan tilstand, når verden trods alt består af disse bjerge af bøger, der skriger på at blive læst? 

Nu til Bogforum! 

Jeg har aldrig deltaget i begivenheden før, og jeg var, fra det øjeblik jeg trådte ind i Bella Center med min kæreste i hånden, overvældet! Overalt var der lækre, nye bøger og forfattere, der ventede på at blive hilst på! Jeg formåede at holde dankortet i lommen og fokuserede i stedet på at få mødt de mennesker, jeg havde set frem til at hilse på, samt at se de interviews, jeg havde markeret i årets program. 

Det var en fantastisk dag i bøgernes tegn, og det største øjeblik var uden tvivl mødet med Jussi Adler-Olsen. Jeg har fra begyndelsen elsket bøgerne om Afdeling Q, en bogkærlighed jeg deler med hele min familie. Da det endelig blev min tur til at få signeret mit eksemplar af Den Grænseløse, fik jeg da også spurgt Jussi om det eneste rigtige, man kan spørge manden om: hvor stammer Assads kamelvittigheder fra? 

Hertil grinte Jussi og fortalte, at det skam var nogen, han selv sidder og finder på, da det hele nemt kan blive lidt for dystert engang imellem. 

Jeg gik efter denne signering rundt med et kæmpe smil, indtil jeg indså at jeg havde glemt at forevige øjeblikket, hvorefter jeg måtte overtale min søde kæreste til at gå med mig tilbage og stå i kø for at få taget et billede med Jussi! 

Bogforum var en fuldstændig perfekt oplevelse, og jeg skal uden tvivl deltage igen næste år! 

/ Michella