Renselse - Sofi Oksanen

Renselse af Sofi Oksanen (original titel: Puhdistus), fra forlaget Rosinante, udgivet i 2013 (oprindeligt udgivet 2008)
5/5 stjerner

Sofi Oksanens roman Renselse er en historie om splittelse. Hovedpersonen Aliide er splittet mellem kærlighed og moral, ligesom hendes hjemland, Estland, gennem historiens tidsspand splittes gennem krige og forskellige politiske styrer. 
Historien om Aliide tager udgangspunkt i en søster jalousi, der er så stærk, at Aliides dømmekraft sættes på stand-by fra det øjeblik hendes store kærlighed, Hans Pekk, vælger søsteren Ingel frem for Aliide, som ellers havde udset sig denne mand. Aliide kan ikke klare at blive konfronteret med parrets åbenlyse kærlighed, og frem for at være lykkelig på sin søsters vegne, vælger Aliide at sætte alle kræfter ind på at gøre Hans til sin egen. 
Aliide er en yderst kompleks karakter. Hun er ondskabsfuld i ordets bogstavligste forstand; hun stikker Ingel og Hans' datter, Linda, med en nål, når ingen ser det, hun kan udelukkende se Ingels gode gerninger som spot mod sin egen person, og hun er ikke i stand til at drage moderlig omsorg for sit eget barn - værst af alt er det, at hun ingen moralske skrupler har.

"Hun lærte aldrig at gå lige så langsomt som et barn og kom trods de gode hensigter altid til at sætte farten op, så pigen blev nødt til at løbe. Aliide kunne godt se, at det virkede, som om hun ville stikke af fra sit barn, men det gav hende ikke dårlig samvittighed." 

Samtidig bunder Aliides nedprioritering af hendes nærmeste i det faktum, at hun - fra det øjeblik hun ser Hans Pekk for første gang - ikke kan slippe tanken om at blive hans. Hun er villig til at ofre alt, selv sin søster og sin niece, for at komme til at være alene med Hans. 

Mange år senere ramler fortid og nutid sammen: Aliide lever en isoleret tilværelse på sin gård, som er omkranset af hendes skov, men alligevel finder fortiden frem til hende, og hun konfronteres med Ingels efterkommer, Zara, hvormed hun bliver tvunget til at se tilbage på en tid med gerninger, hun i flere år har gjort alt for at fortrænge. 
Aliide har gennem tiden begået mange fejl, men måske er det, som romanens titel indikerer, muligt for selv den mest forræderiske og amoralske person at finde renselse i sidste ende. 

Romanens karakterer er så gennemførte, at de stadig fremstår tydeligt for mit indre øje, selvom det er uger siden jeg vendte bogens sidste side. Oksanen begår genistreg på genistreg med små, indskudte hentydninger til karaktererne og deres værdier, og romanen indeholder så mange lag, at man ikke blot kan dømme karaktererne ud fra deres handlinger, da disse altid har sine årsager. Hun formår derudover at koble Aliides udvikling sammen med den fordærvende flue, som både symboliserer råddenskab og fortrængning. Denne kobling gennemsyrer hele romanen, hvor den summer rundt mellem linjerne og løfter romanen til nye højder.
Af disse årsager, og mange flere, tildeler jeg uden tøven romanen fem ud af fem stjerner, og jeg ser frem til at dykke længere ned i Oksanens forfatterskab. 

Har i læst Renselse eller andre af Oksanens romaner, og var i lige så begejstrede som jeg?

/Michella