Honeymoon i Paris - Jojo Moyes

Honeymoon i Paris af Jojo Moyes (original titel: Honeymoon in Paris), fra forlaget Cicero, udgivet i 2014 (oprindeligt udgivet 2012)
3/5 stjerner

Honeymoon i Paris er ikke en roman som Jojo Moyes' andre bøger, men en såkaldt novella; længere end en novelle, kortere end en roman. Der florerer i øjeblikket et par stykker af disse mini-bøger i boghandlerne rundt omkring i landet. Jeg forstår ikke helt tendensen, da jeg finder stor glæde i at fordybe mig i karaktererne i de bøger, jeg læser. På trods af fordomme som "disse små bøger kan man da aldrig rigtig nå ind på livet af, før sidste side er vendt?", viste denne bog sig dog at være et godt alternativ til de lange romaner på en aften, hvor hovedet ikke kunne overskue at tage hul på andet end en fin, lille, let bog. 

I Honeymoon i Paris følger vi Liv Halston, som i 1998 befinder sig i Paris, hvor hun er på bryllupsrejse med sin mand, David. Sideløbende med denne historie følger vi Sophie, som lige er blevet gift med kunstneren Èdouard. Sophie og Èdouard er bosat i Paris, og deres historie finder sted i 1912.

På trods af at de to nygifte par befinder sig i hver deres ende af 1900-tallet, har deres historier alligevel noget tilfælles: tvivlen på den ellers uovervindelige kærlighed. 

Liv har i kærlighedens navn giftet sig med David, selvom de ikke har kendt hinanden længe, og først på bryllupsrejsen indser hun, at David sætter jobbet som arkitekt før alt andet. Deres syv dage lange bryllupsrejse, som pludselig bliver til fem dage af praktiske årsager, bliver fra første dag et mareridt for Liv, der må traske alene rundt i kærlighedens by, imens David tager sig af vigtige forretningsmøder. 

Den ene dag tager den anden, og hver dag dukker nye forpligtelser op for David. Liv ender med at blive så desperat, at hun takker ja tak, da en fremmed mand inviterer hende på kaffe. Her går det op for hende, at hendes ægteskab har alvorlige problemer, men hvordan løser man disse problemer, når ens mand slet ikke er tilstede? 

Tilbage i 1912 er verden en anden. Paris er en by hvor enhver har et omdømme at tænke på, og hvor utroskab er noget man vender det blinde øje til. 

Sophie stammer fra provinsen, og selvom hun har giftet sig med kunstneren Édouard, betyder det ikke at diskussionen om klasseforskel er ovre. Enhver kan se, og tager sig den frihed at påtale, at Sophie ikke fortjener en mand som Édouard. Disse hentydninger kan ikke forårsage skår i glæden hos det nygifte par, men da en af Èdouards tidligere muser fortæller Sophie, at enhver mand før eller siden er sin kone utro, og at dette er noget hun forventes at acceptere, bliver det hele for meget for Sophie, der pludselig får øjnene op for forskellene mellem hende og Èdouard. 

Både Liv og Sophie mister troen på ægte kærlighed, en kærlighed de på trods af ægteskabets ulykkelige udvikling begge har oplevet med disse mænd.

Selvom det ser sort ud for begge par, formår Moyes at binde en smuk og lykkelig sløjfe på historien, en slutning der på bedste romantiske vis løfter læserens humør - som læser opnåede jeg endda en følelse af atter at være nyforelsket, hvilket må siges at være en kompliment til både Moyes' skrivestil og hendes lille bog. 

/Michella