Det Dobbelte Land - Birgithe Kosovic

Det Dobbelte Land af Birgithe Kosovic, fra forlaget Gyldendal, udgivet i 2010 
3/5 stjerner

I Birgithe Kosovics roman Det Dobbelte Land møder vi den idealistiske partisekretær Milovan, som på grund af krigen i Jugoslavien har søgt tilflugt i Hercegovinas bjerge. Vi møder en mand, hvis idealer er sunket i jorden for næsen af ham, og i hans tid i bjergene flyver hans tanker tilbage til fortidens fejltagelser. Han har både svigtet sig selv, hans kone Frane, hans bedste ven Nebojsa og dennes kone, Lidija.

Ud over disse minder introducerer Milovan læseren for hans slægts historie. Minderne er ikke smertefrie, især faderen Radoslav fremstilles som et grusomt væsen, idet han dræber Milovans tante, Ilinka, for at forhindre hendes formodede graviditet i at kaste skam over slægtsnavnet. Milovans barndom er desuden præget af faderens voldelige adfærd, som både går ud over Milovan og hans mor, og det skal senere vise sig, at Milovan har arvet en del af sin fars personlighed og respekt – eller mangel på samme – for de kvinder, der står ham nær.

     I starten af historien modtager Milovan et brev fra sin søn, der annoncerer Franes død og informerer sin far om, hvornår begravelsen vil finde sted. Romanen er én lang stillingstagen fra Milovans side om, hvorvidt han skal drage tilbage og deltage i sin kones begravelse eller ej. Imens han forsøger at beslutte sig, tænker han tilbage på de fejltagelser, han har begået, arbejdsrelaterede såvel som kærlighedsmæssige. Han har både svigtet sin kone, sin søn, sin bedste ven og Lidija, så kan han overhovedet tillade sig at vende hjem?

Det Dobbelte Land sætter menneskets moral og idealer op mod dets begær og svaghed. Milovan er langt fra perfekt, men selvom han svigter alle omkring sig og sine egne idealer, har man som læser sympati for ham. Selvom han åbenlyst er sin kone utro med sin bedste vens kone, hvis krop og ikke personlighed han tiltrækkes af, beskrives hans besættelse af hende så åbenbar, så uomgængelig, at læseren rives med i dette brusende begær og må forstå, at han forsøger at forhindre de fatale handlinger uden held. Både Lidija og Milovan ved, at de svigter deres nærmeste, idet de overgiver sig til hinanden, men de ved også, at de ikke har noget valg, og at de fra første øjekast blev involverede i hinandens liv.

Romanen handler om svigt og begær, men den handler også om krig, familie og selvhad. Selvom Milovan har et godt job, en god hustru, og et godt helbred, er han misundelig på Nebojsa, selvom hans job er lavere rangeret end Milovans. Selv da Nebojsa rammes af sygdom, har Milovan svært ved at se gennem sit had og være der for ham.

Birgithe Kosovic formår knivskarpt at skildre Milovan som et menneske på godt og ondt. Han er hverken det ene eller det andet, og derfor sympatiserer læseren med ham på trods af de fejltagelser, han begår i løbet af sit liv. Romanen er overmådelig smukt skrevet, og Kosovics fortælling om sin slægts historie er både troværdig, tragisk og smuk på samme tid. Man kan ikke andet end lade sig rive med i den stormende flod af følelser, romanen har at byde på, og Kosovic understreger romanens biografiske værdi, idet hun dedikerer sin roman Til Ilinka.

”Han vendte blikket mod tv-skærmen, og imens han så et program om bjørne, tænkte han på, hvad der egentlig var værst: at være et menneske, der var blevet fanget ind og dannet af omstændigheder og tilfældigheder, og som var for svagt til at bryde rammerne og træde rigtigt i karakter. Eller at være et menneske, der kunne takke sig selv for, at han var blevet til den, han var.”

/ Michella