The Book Thief - Markus Zusak

The Book Thief af Markus Zusak, fra forlaget Black Swan, udgivet i 2013 (originalt udgivet i 2005). 

5/5 stjerner

The Book Thief er en fantastisk bog! Punktum. 

I tilfælde af i har brug for en uddybende anbefaling:

Hovedpersonen Liesels positive sind er et frø, der får lov at spire, idet hun ankommer til sine plejeforældre på Himmel Street i et nazistisk Tyskland og bliver taget under Hans Hubermanns vinger. Førstehåndsindtrykket af hendes plejemor, Rosa Hubermann, er langt fra positivt, men Rosas hårde attitude er en nødvendighed i en tid, hvor der knap nok er råd til at få mad på bordet. Liesel og hendes nye familie bliver kastet ud i udfordringer, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren. Ondskab og nationalisme lurer med gennem naboers blikke, og da Liesel på åben gade udbryder, at hun hader Hitler, tysser Hans på hende og forklarer, at sådanne ting kan man ikke sige i offentligheden – selvom det er sådan, man har det. 

Liesel er en sympatisk karakter, der med sit unge, drømmende sind formår at bemærke solens stråler i en ellers grå og ubarmhjertig verden, der fratager hende dem, hun elsker. Sideløbende med Liesels historie følger vi jøden Max Vandenburg, der gemmer sig for nazisterne. Han har intet mad, kun få kræfter tilbage og én chance for at overleve. På Max’ rejse mod overlevelse møder han både kærlighed og had, og hans skæbne flettes sammen med Liesel, Rosa og Hans’.

Max overmaler senere siderne i Hitlers Mein Kampf for derefter at skrive en ny historie på disse sider.  En historie om medmenneskelighed. Denne historie er illustreret i bogen, og billederne er så gennemførte. Bag Max' værk kan man skimte de sørgelige rester af Mein Kampf, en detalje der tilføjer et gran realitet til romanen. 

Historien fortælles fra et interessant perspektiv, nemlig Dødens. Døden ønsker som fortæller ikke at opbygge plotmæssig spænding, og udfaldet af begivenheder røbes gentagne gange, før de finder sted. Selvom en sådan struktur går imod vores generelle ønske om spænding – ikke dermed forstået at romanen intet drama indeholder – er den befriende, da vi betragter Liesel og hendes medmennesker, blandt andet Rudy Steiner der nærer et håbløst ønske om et kys fra Liesel, gennem Dødens øjne.

Five hundred souls. I carried them in my fingers, like suitcases. Or I'd throw them over my shoulder. It was only the children I carried in my arms. By the time I was finished, the sky was yellow, like burning newspaper. If I looked closely, I could see the words, reporting headlines, commentating on the progress of the war and so forth. How I'd have loved to pull it all down, to screw up the newspaper sky and toss it away."

Fortællingen blotlægger både deres rene sjæl og egoistiske tanker og giver et krystalklart billede af, hvem disse karakterer er. De er alle komplekse - især Liesel, som Døden fascineres af - og som læser lærer man at elske selv den vrisne Rosa. Karaktererne træder ud af teksten og fremstår som virkelige mennesker, og af denne årsag fik The Book Thief mig til at fælde en tåre eller ti, når Døden træder ind og ud af Liesels liv – et faktum der i sig selv er en stjerne værd, da jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst blev så følelsesmæssigt påvirket af en bog.

Kærligheden til bøger og mennesker holder Liesel oppe på Himmel Street, der ironisk nok er navnet på den gade, der ad flere omgange repræsenterer helvede selv.

Har man læst bogen, kan jeg desuden anbefale filmatiseringen fra 2013. For mig var skuespillerne en naturlig forlængelse af bogens karakterer, og filmen formår at rumme mange af de følelser, uovervejede handlinger og glædesstunder, som bogen selvfølgelig skildrer til perfektion.

The Book Thief er en funklende fortælling om en lille pige med et stort, stort, stort hjerte.

/Michella