3,5/5 stjerner
Jeg står i øjeblikket på tærsklen til et nyt og vigtigt kapitel i mit liv og uddannelse. Til maj skal min hidtil vigtigste opgave, mit bachelorprojekt, afleveres.
Det har været en kamp for mig at lægge mig fast på et emne, men det lykkedes til sidst: opgaven vil tage sit udgangspunkt i Oscar Wildes roman The Picture of Dorian Gray med fokus på dobbeltgængermotivet.
Dorian Gray er en ung, smuk og uskyldig mand. Han fungerer som muse for vennen Basil Hallward, som ofte maler portrætter af ham. Alt emmer af kunst, skønhed og idyl indtil den dag, Dorian møder Basils ven, Lord Henry Wotton. De to falder i snak, og inden længe får Lord Henry indpodet ham, hvor vigtigt hans gode udseende er for ham. Fra dette øjeblik vil Dorian Gray gøre alt for at forblive ung, og han sælger, uvidende, sin sjæl for at få lov at forblive ung og smuk, imens portrættet af ham ældes. Dorian Gray forbliver ung, men hans bekendtskab med Henry Wotton og dennes anderledes filosofi ændrer Dorians personlighed.
Inden længe oplever den naive Dorian Gray sin første mislykkede kærlighed, og mere skal der ikke til, før hans egoistiske sjæl fordærver ham selv og den svage Sibyl Vane, der for en kort stund var genstand for hans kærlighed.
Dorian Gray forfærdes over den råddenskab, der har ramt hans sjæl og som manifesterer sig gennem maleriet, men selvom han forsøger at rette op på dette og genvinde sit gamle, uskyldige jeg, fortsætter hans nedtur for til sidst at ende i ren desperation og fatale handlinger.
Jeg ønsker at give kommende læsere af romanen mulighed for selv at erfare Dorian Grays udvikling, og jeg vil derfor ikke komme nærmere ind på, hvilke handlinger han foretager eller hvordan de påvirker udfaldet.
Jeg elsker den fantastiske genre, og romanen er genremæssigt spændende, da den blæser i flere retninger på samme tid. Der er en masse ting på spil, som er typisk for genren, men samtidig ligger Wildes oprindelige budskab og ulmer under en overflade af kærlighedsaffærer, snak om kunst, skønhed og råddenskab. Den reviderede udgave af romanen, den eneste udgave der kunne accepteres af samtidens England, har bortredigeret Wildes egentlige, provokerende budskab med romanen, nemlig budskabet om accepten af det homoseksuelle individ. Resterne af forfatterens formål med romanen kan anes i form af de meget nære venskaber og fascinationer mellem Dorian Gray, Basil Hallward og Lord Henry Wotton.
Jeg er begejstret for romanen, men efter jeg gennem research er blevet bekendt med forfatterens oprindelige intention med romanen, kan jeg ikke lade være med at betragte visse passager i romanen som fyld; fyld der må udgøre det for de stærke men udslettede budskaber. Især Sibyl Vanes hævngerrige bror James udgør for mig en uforståelig karakter, der alt for let fejes af banen og dermed intet formål for plottets udvikling har. Et sted på en ussel pub har folk fået nys om Dorians hemmelighed, hans pagt med djævlen, men vi finder aldrig ud af hvorfra de har denne viden, og disse mennesker forbliver på værtshuset frem for at drage ud og afsløre Dorians foretagne.
Litteratur kan ændre den verden vi lever i, og The Picture of Dorian Gray er et eksempel på en roman, der ikke har fået lov til at udfylde sin rolle optimalt. Romanen er underholdende og giver stof til eftertanke, men på grund af den omskrivning, den har været udsat for, kan jeg ikke give mere end 3,5 stjerner. Jeg vil dog samtidig anbefale jer at læse den, hvis i elsker den fantastiske genre og fascineres af menneskets mørke side.
/ Michella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar