By the Book - Pamela Paul

By the Book af Pamela Paul, fra forlaget Henry Holt and Company, udgivet i 2014

4/5 stjerner

By the Book er en bog, som består af en samling på 65 interviews med forfattere, som er nøje udvalgt fra The New York Times Book Review af redaktøren Pamela Paul. Bogen skildrer en lang række forskellige forfattere, som deler deres mest personlige og overraskende læsevaner- og oplevelser.

Bogen giver et personligt indblik i forfatternes tanker om litteratur, og den er spækket med inspiration til fremtidige læseoplevelser. 

De fleste af de adspurgte er anerkendte forfattere, men til min overraskelse stødte jeg også på interviews med muskelbundtet Arnold Schwarzenegger og Breaking Bad stjernen Bryan Cranston aka Walter White.

Schwarzenegger tildeles en plads i bogen, fordi han blandt andet har skrevet en memoir, Total Recall, imens Cranston har indspillet en lydbog.

Jeg har altid opfattet Arnold Schwarzenegger som tom skal uden synderligt indhold, men hans svar i interviewet viser, at det tilsyneladende ikke er tilfældet. Han virker meget velovervejet og seriøs.

Bryan Cranston er som altid klar på god underholdning, og hans svar på spørgsmålet om hvilken forfatter, død eller levende, han helst vil møde, og hvad han ville spørge vedkommende om, fik mig i den grad til at grine:

”The Wizard of Oz novelist, L. Frank Baum. If he really was a racist as is rumored, did he have the Wicked Witch of the West killed off because he hated green people?”

Bogen indeholder interviews med en bred skare af forfattere; unge som gamle, humoristiske som seriøse. Det er inspirerende at dykke ned i hver enkelt forfatters tanker om litteratur, og et af de mere inspirerende svar, et svar der ramte mig dybt og forblev i min hukommelse, kom fra Francine Proses. Da hun skal svare på spørgsmålet om, hvilken bog der har haft størst indflydelse på hende, svarer hun således:

“One Hundred Years of Solitude convinced me to drop out of Harvard graduate school. The novel reminded me of everything my PhD program was trying to make me forget. Thank you, Gabriel García Márquez.”

Hvis dét ikke er inspiration i sin reneste form, så ved jeg ikke hvad er. Svaret viser samtidig, hvor stærke kræfter der er på spil i litteraturens verden. At bøger både kan underholde og berige sin læser med viden og lærdom, som i sidste ende kan ændre læserens liv.

Jeg er virkelig positivt overrasket over bogen, og jeg har siden modtagelsen af den haft svært ved at lægge den fra mig. Der er dog ét enkelt spørgsmål, der har været kilde til lettere irritation og frustration fra min side. Spørgsmålet går på, hvilken bog forfatteren ønsker at anbefale til præsidenten. Det er et spørgsmål, der kommer mange gode og velovervejede svar på, men samtidig et intimiderende spørgsmål, der får flere forfattere til at stoppe op. Flere store forfattere, inspirerende mennesker, mener ikke, at de har noget at bidrage med, når det handler om at rådgive præsidenten om bøger. Det er uden tvivl et svært spørgsmål, men jeg ville ønske, at flere forfattere turde komme med en ærlig anbefaling og en forklaring på, hvad netop denne anbefaling vil give præsidenten – han er trods alt kun et menneske.

Når det er sagt, springer nogle forfattere virkelig ud i det, når de skal besvare spørgsmålet. Et af de bedste og mest dristige svar kommer uden tvivl fra John Grisham:

”Fifty Shades of Grey. Why should he miss all the fun? Plus, it might loosen him up a bit.”

Bogen er som sagt en direkte inspirationskilde til fremtidig læsning, og jeg har besluttet at slutte mig til Neil Gaimans rejse i den litterære verden, hvor næste stop lyder: The Night Circus af Erin Morgenstern. Jeg fik bogen til min fødselsdag i december, og det er den bog, jeg med lettelse og overskud vil gribe fat i, når sidste eksamen i er overstået – både fordi jeg længe har ønsket at læse den, men også fordi det er lidt sjovt at dele en læseoplevelse med Neil Gaiman!

/ Michella