Odinsbarn - Siri Pettersen

Odinsbarn af Siri Pettersen, fra forlaget Høst & Søn, udgivet i 2016 (originalt udgivet i 2013).

4/5 stjerner

Odinsbarn er første bog i triologien Ravneringene og Siri Pettersens debutroman, og hvilken debut!

Jeg var bekymret for, om denne fantasy-roman var noget for mig, da jeg har svært ved at kapere visse dele af genren, men jeg har slugt bogen, som på intet tidspunkt var hverken kedsommelig eller for meget. Hovedpersonen Hirka er en ung pige, der må gennemgå store og umenneskelige udfordringer, men selvom hun er bange, lærer hun at kontrollere sin frygt og formår at holde modet oppe trods umulige odds. Mere vil jeg ikke røbe om handlingen, der som en bølge tager til i kraft og udfolder sig, jo flere sider man vender; en udvikling læseren selv skal opleve. 

Bogens karakterer er, ligesom handlingen, dybe og velovervejede: Hirkas følelser får hende til at fremstå realistisk, ligesom stort set hver eneste karakter skildrer komplekse følelser, nå ja, måske lige med undtagelse af Urd og Sylja, som dog stadig har deres at byde ind med!

Det er en fryd at følge Hirka gennem det barske landskab, og heldigvis har man som læser stadig en masse i vente i de følgende bind, hvor rejsen fortsætter ud i Pettersens univers.

”Hun blev et med Evnen. Hun blev til støv. Hun blev opløst og spredt over det hele. Vinden greb fat i hende, og hun rejste gennem skoven, gennem landet, gennem Slokna og mellem stjernerne. Hun var en vind af sand og støv, og hun susede gennem Rime. Han samlede hende og gjorde hende hel igen. Til hun hang, hvor hun startede. I en højst virkelig verden omgivet af høje strå, der strakte sig mod solen, som netop var stået op.” 

Plotmæssigt er der en god balance mellem introduktion til universet og spænding. Læseren får via Hirkas og andre karakterers tanker et indblik i landet Yms forskellige regioner og kulturer. Bogens omfang gør det muligt at etablere et landskab præget af forskellige byer, væsner og ideologier, et helstøbt univers som jeg glæder mig til at få større indsigt i, når anden bog i triologien udkommer til efteråret.

Der er to grunde til, at jeg har givet bogen fire og ikke fem stjerner, og det har intet med plottet at gøre. Jeg synes, at sætningerne generelt er for korte, og de mange punktummer irriterer mit øje og forhindrer det flow, jeg er vandt til at læse i. Læsningen bliver dog for alvor en hakket affære, når man skal stoppe op og fundere over en sætning, fordi der ganske enkelt mangler et ord eller er en stavefejl, noget der desværre var tilfældet mere end et par gange.

Dette skal dog ikke hindre mig i at anbefale bogen til enhver, der har lyst til at læse noget anderledes, hvor velkendte temaer som kærlighed, dannelsesrejser og krig får selskab af temaer som det at være udstødt, interne og fundamentale løgne og det at frygte det fremmede.

/ Michella