5/5 stjerner
Da The Buttered Bun lukker, og Louisa Clark mister sit job
og evnen til at forsørge sine ilde stedte forældre, må hun tage det eneste job,
der er i lokalområdet: hun skal være handicaphjælper for en tetraplegiker. Da
hun møder Will Traynor, møder hun en mand, der har mistet kontrollen over sit
liv, en mand der er lam fra brystet og ned og er afhængig af folk for at kunne
få mad og drikke, en mand som vil være fanget i sin kørestol resten af sit liv.
Will kan ikke acceptere sin situation og modarbejder familiens forsøg på at
hjælpe ham, og Lous klodsede person og alternative tøjstil er en udfordring for
ham at kapere. I Lous frokostpauser forlader hun straks huset og spiser sin
madpakke i et busskur, for Will væmmes åbenlyst af hendes tilstedeværelse, og
hendes forsøg på at opmuntre ham, ofte ved at tilbyde ham en kop te, synes kun
at forværre situationen, og Lou må være kreativ, hvis Will nogensinde skal få
livslysten tilbage – men det er ikke nemt at hjælpe én, der ikke vil hjælpes.
Da jeg startede på Mig
før Dig, troede jeg, at det var endnu en i rækken af lidt for søde,
romantiske chick lit-romaner. Bogen har fået ros, når den er blevet omtalt, men
alligevel blev jeg overrasket over, hvor hurtigt jeg blev opslugt af Lous
udfordringer og fik svært ved at lægge bogen fra mig. Moyes’ kærlighedsroman
viste sig at være meget mere, end jeg havde forestillet mig. Det er en bog, der
rummer vigtige temaer, og som sætter tanker i gang hos sin læser. Især Wills
manglende kontrol over sit liv rørte mig dybt; hvordan alle ønsker ham det
bedste men glemmer at spørge ham, hvad han
vil. Will kan ikke længere leve det jetsetter liv, han plejede, og derfor
provokeres han af Lous manglende drømme og ambitioner, og han forsøger
frustreret at få hende til at indse, at hun spilder sit liv i den lille
landsby, hvor hun lever en tryg tilværelse hos sine forældre og med sin
maratonmand.
Moyes skriver fængslende og får sine karakterer til at træde
ud af siderne, når hun med sine ord og skarpe, latterfremkaldende formuleringer
skaber virkelighedstro personer og skæbner – af og til så realistiske at det gør ondt at læse videre, men man har intet
valg: Lou er på en mission, der trækker læseren gennem hele følelsesregisteret,
og de 440 sider forsvinder mellem hænderne på en i en sådan fart, så man
fortryder sin læseiver, så snart den sidste side er vendt.
Det er heldigt, at Mig
før Dig netop er blevet filmatiseret. Det giver mig mulighed for at dvæle
ved Moyes’ univers lidt endnu.
/ Michella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar