Odinsbarn - Siri Pettersen

Odinsbarn af Siri Pettersen, fra forlaget Høst & Søn, udgivet i 2016 (originalt udgivet i 2013).

4/5 stjerner

Odinsbarn er første bog i triologien Ravneringene og Siri Pettersens debutroman, og hvilken debut!

Jeg var bekymret for, om denne fantasy-roman var noget for mig, da jeg har svært ved at kapere visse dele af genren, men jeg har slugt bogen, som på intet tidspunkt var hverken kedsommelig eller for meget. Hovedpersonen Hirka er en ung pige, der må gennemgå store og umenneskelige udfordringer, men selvom hun er bange, lærer hun at kontrollere sin frygt og formår at holde modet oppe trods umulige odds. Mere vil jeg ikke røbe om handlingen, der som en bølge tager til i kraft og udfolder sig, jo flere sider man vender; en udvikling læseren selv skal opleve. 

Bogens karakterer er, ligesom handlingen, dybe og velovervejede: Hirkas følelser får hende til at fremstå realistisk, ligesom stort set hver eneste karakter skildrer komplekse følelser, nå ja, måske lige med undtagelse af Urd og Sylja, som dog stadig har deres at byde ind med!

Det er en fryd at følge Hirka gennem det barske landskab, og heldigvis har man som læser stadig en masse i vente i de følgende bind, hvor rejsen fortsætter ud i Pettersens univers.

”Hun blev et med Evnen. Hun blev til støv. Hun blev opløst og spredt over det hele. Vinden greb fat i hende, og hun rejste gennem skoven, gennem landet, gennem Slokna og mellem stjernerne. Hun var en vind af sand og støv, og hun susede gennem Rime. Han samlede hende og gjorde hende hel igen. Til hun hang, hvor hun startede. I en højst virkelig verden omgivet af høje strå, der strakte sig mod solen, som netop var stået op.” 

Plotmæssigt er der en god balance mellem introduktion til universet og spænding. Læseren får via Hirkas og andre karakterers tanker et indblik i landet Yms forskellige regioner og kulturer. Bogens omfang gør det muligt at etablere et landskab præget af forskellige byer, væsner og ideologier, et helstøbt univers som jeg glæder mig til at få større indsigt i, når anden bog i triologien udkommer til efteråret.

Der er to grunde til, at jeg har givet bogen fire og ikke fem stjerner, og det har intet med plottet at gøre. Jeg synes, at sætningerne generelt er for korte, og de mange punktummer irriterer mit øje og forhindrer det flow, jeg er vandt til at læse i. Læsningen bliver dog for alvor en hakket affære, når man skal stoppe op og fundere over en sætning, fordi der ganske enkelt mangler et ord eller er en stavefejl, noget der desværre var tilfældet mere end et par gange.

Dette skal dog ikke hindre mig i at anbefale bogen til enhver, der har lyst til at læse noget anderledes, hvor velkendte temaer som kærlighed, dannelsesrejser og krig får selskab af temaer som det at være udstødt, interne og fundamentale løgne og det at frygte det fremmede.

/ Michella 

Mig før Dig - Jojo Moyes

Mig før Dig (original titel: Me Before You) af Jojo Moyes, fra forlaget Cicero, udgivet i 2014 (originalt udgivet i 2012).
5/5 stjerner

Da The Buttered Bun lukker, og Louisa Clark mister sit job og evnen til at forsørge sine ilde stedte forældre, må hun tage det eneste job, der er i lokalområdet: hun skal være handicaphjælper for en tetraplegiker. Da hun møder Will Traynor, møder hun en mand, der har mistet kontrollen over sit liv, en mand der er lam fra brystet og ned og er afhængig af folk for at kunne få mad og drikke, en mand som vil være fanget i sin kørestol resten af sit liv. Will kan ikke acceptere sin situation og modarbejder familiens forsøg på at hjælpe ham, og Lous klodsede person og alternative tøjstil er en udfordring for ham at kapere. I Lous frokostpauser forlader hun straks huset og spiser sin madpakke i et busskur, for Will væmmes åbenlyst af hendes tilstedeværelse, og hendes forsøg på at opmuntre ham, ofte ved at tilbyde ham en kop te, synes kun at forværre situationen, og Lou må være kreativ, hvis Will nogensinde skal få livslysten tilbage – men det er ikke nemt at hjælpe én, der ikke vil hjælpes.

Da jeg startede på Mig før Dig, troede jeg, at det var endnu en i rækken af lidt for søde, romantiske chick lit-romaner. Bogen har fået ros, når den er blevet omtalt, men alligevel blev jeg overrasket over, hvor hurtigt jeg blev opslugt af Lous udfordringer og fik svært ved at lægge bogen fra mig. Moyes’ kærlighedsroman viste sig at være meget mere, end jeg havde forestillet mig. Det er en bog, der rummer vigtige temaer, og som sætter tanker i gang hos sin læser. Især Wills manglende kontrol over sit liv rørte mig dybt; hvordan alle ønsker ham det bedste men glemmer at spørge ham, hvad han vil. Will kan ikke længere leve det jetsetter liv, han plejede, og derfor provokeres han af Lous manglende drømme og ambitioner, og han forsøger frustreret at få hende til at indse, at hun spilder sit liv i den lille landsby, hvor hun lever en tryg tilværelse hos sine forældre og med sin maratonmand.

Moyes skriver fængslende og får sine karakterer til at træde ud af siderne, når hun med sine ord og skarpe, latterfremkaldende formuleringer skaber virkelighedstro personer og skæbner – af og til så realistiske at det gør ondt at læse videre, men man har intet valg: Lou er på en mission, der trækker læseren gennem hele følelsesregisteret, og de 440 sider forsvinder mellem hænderne på en i en sådan fart, så man fortryder sin læseiver, så snart den sidste side er vendt.

Det er heldigt, at Mig før Dig netop er blevet filmatiseret. Det giver mig mulighed for at dvæle ved Moyes’ univers lidt endnu.

/ Michella