The Miniaturist af Jessie Burton, fra forlaget Picador, udgivet i 2014.
2/5 stjerner
Året er 1686 og Nella er netop flyttet til Amsterdam. Hun er
efter at have indgået et fordelagtigt ægteskab med Johannes Brandt flyttet ind i
hans hus, hvor også søsteren Marin og tjenestefolkene Otto og Cornelia bor.
På trods af sin status som nygift føler Nella sig helt alene
i den nye, fremmede verden. Johannes viser hverken interesse eller ømhed, og
Marin forsøger end ikke at skjule sin foragt for Nella. Den eneste ægteskabet bringer
med sig er den bryllupsgave, Nella modtager af Johannes: en miniatureudgave af
det dystre hus, Nella netop er flyttet ind i.
For at skubbe bekymringen om sin uengagerede ægtemand på
afstand fordyber Nella sig i kabinettet. Hun kontakter en miniaturerist med et
ønske om specifikke genstande, hun kan pryde huset med. Da hun modtager den
forventede pakke, er indholdet dog alt andet end forventet. Pakken indeholder
de genstande hun har bedt om – og mere til. Hun modtager miniaturemøbler, som
er nøjagtige kopier af dem, der står i hendes nye hjem. Nella forfærdes over
miniaturistens uforklarlige indsigt i sit liv og hjem, men hun fascineres
samtidig af denne mystiske person, som med ét udgør en hemmelighed, Nella
skjuler og finder trøst i, når den verden hun er uforsonlig med giver hende
mere modstand, end hun kan klare at håndtere. Nella modtager flere pakker fra
miniaturisten, som hun uden held forsøger at møde ansigt til ansigt og udspørge
om meningen med de små, skæbnesvangre genstande. Hver pakke indeholder en ny
overraskelse, og Nella må indse, at de tilsyneladende uskyldige gengivelser af
genstande og folk hun kender hver især varsler om forandring.
Denne bog lovede
en masse. Forsiden er både smuk og mystisk, og den løfter sløret for, hvordan
Nellas liv påvirkes af dukkehuset og miniaturedukkerne. Jeg så frem til en bog,
hvori virkelighed og fiktion ville blive ét. Dette ønske blev til dels opfyldt,
men langt fra på den måde jeg forestillede mig. Bagsideteksten lover magi og
overraskelser, men min spænding forblev uforløst. Ud over et par tunge,
familiære hemmeligheder lever bogen ikke op til løftet om overraskelse.
Dukkehusets og dets rolle i Nellas liv er langt hen ad vejen uforståeligt for
Nella selv, og som læser bliver man desværre heller aldrig helt klog på,
hvordan det hele hænger sammen. Jeg forventede meget, måske for meget, af denne
bog, men når man – imens man læser – glæder sig til at blive færdig, så man kan
gå i gang med en ny bog, er der desværre ikke meget at diskutere. Denne bog var
ikke noget for mig.
Det skal dog siges, at Burtons sprog var
både smukt og beskrivende. Jeg har aldrig været i Amsterdam, men alligevel
dukkede klare, detaljerede billeder op i mit hoved, når jeg læste om Nellas
færd gennem byen langs kanalen. Havde jeg haft andre forventninger til bogen,
ville skuffelsen måske ikke være lige så stor, men når man forventer en
historie, der tager udgangspunkt og cirkulerer om et magisk dukkehus, så er en
fortælling om en fremmed by og en bidsk familie og dennes hemmeligheder ikke
tilfredsstillende.
Har i læst bogen, og blev jeres forventninger indfriet? Har en bagsidetekst nogensinde givet jer andre forventninger end dem, bogen kunne opfylde?
/ Michella
Jeg har den faktisk stående ulæst derhjemme. Jeg er meget spændt på at se, hvad jeg vil synes om den :)
SvarSletDet er jeg også spændt på at høre, for den har både fået ros og kritik. :)
Slet