Jeg havde ikke hørt meget om denne bog, udover at filmatiseringen har ramt landets biografer, før jeg købte den.
Jeg læser normalt ikke bøger der betegnes som ungdomsbøger, og jeg kan ikke huske at have læst en bog, der minder om denne, men idet jeg fik øje på udstillingen i Bog & Idé, blev jeg straks fanget af det jeg så. Bogens forside prydes af et stort, skræmmende billede af den labyrint, bogen omhandler. Forsiden varsler om spænding og frygt - og ikke mindst en rejse ind i den uudforskede labyrint. De meterhøje, bevoksede vægge talte direkte til min eventyrlyst, og uden at have et valg snuppede jeg hurtigt et eksemplar fra udstillingen.
I midten af labyrinten ligger Lysningen. Lysningens samfund består af drenge, som hver især er blevet sendt dertil uden hukommelse for deres liv før labyrinten. Da hovedpersonen Thomas ankommer til Lysningen, begynder det ellers tilpassede liv i labyrinten hurtigt at forandre sig, og selvom Thomas knap nok aner hvem han er, skjuler hans sind dystre minder om den rædsel, der hersker i labyrintens gange efter solnedgang. Drengene i Lysningen har igennem flere år forsøgt at kortlægge labyrintens foranderlige gange og finde en udgang, og Thomas føler sig på uforklarlig vis overbevist om at han er den rette til dette job.
Selvom bogen betegnes som en ungdomsbog, er hovedpersonen Thomas både moden og, hans ankomst til et labyrinten taget i betragtning, fattet. Det der for mig kvalificerer bogen som en ungdomsbog er de næsten malplacerede begreber som 'scuckfjæs' og 'klunk', som fungerer som en form for slang i Lysningen. Disse begreber bidrager dog alligevel til indtrykket af det afsides samfund med et selvskabte normer og begreber.
Jeg var som sagt fortryllet af historien fra det øjeblik jeg så bogens forside, og jeg tror at visheden om at Twentieth Century Fox har skudt et par kroner i en filmatisering har bidraget til en form for forudindtaget mening om, at det var en god bog, men efter at have læst bogen sidder jeg trods alt tilbage med samme mening og glæder mig til at se labyrintens hemmeligheder folde sig ud på det store lærred.
Da jeg gav mig til at læse bogen havde jeg, på grund af det stærke billede på forsiden, allerede dannet mig et indtryk af hvad der ventede. Mine forhåbninger var ikke præget af science-fiction, hvilket er noget bogen bærer præg af, og som kun forstærkes jo længere ind i labyrintens mørke man bevæger sig. Jeg sidder tilbage med en følelse af, at denne historie kunne have været taget i en anden retning, en mere realistisk retning - men jeg er, igen, ikke god til science-fiction og for voldsomt urealistiske hændelser. Ikke desto mindre vil jeg klart anbefale jer at læse bogen. Selvom bogens karakterer alle er teenagere og den derfor kan betegnes som ungdomsbog, er jeg fortaler for at alle aldersgrupper med smag for spænding og mysterier kan blive fanget i labyrintens foranderlige gange, det er bare at tage det første skridt igennem Vestporten, som fører ud af Lysningen og ind i labyrinten, og håbe at man når tilbage inden solnedgang.
/Michella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar