London book haul

Sidste uge tilbragte jeg i London med min kæreste. Ugen bestod af utallige gåture fra seværdighed til seværdighed, en fantastisk musical, lækker mad og en evig jagt på spændende boghandlere og nye skatte.
Før turen glædede jeg mig til at komme til London og købe en masse bøger. Kort før vi rejste, aftalte jeg med mig selv, at jeg skulle droppe den plan af hensyn til vægt i kufferten. Da vi var nået frem, og jeg åbnede døren til vores lokale Waterstones, måtte jeg le opgivende af disse ambitioner, da det selvfølgelig er komplet umuligt ikke at købe alt for mange bøger med hjem fra Londons utallige skattekamre!
Jeg skrottede min plan og indledte jagten på de bøger, der kaldte på mig.

En del af de bøger jeg har købt stod allerede på min imaginære 'to be read' liste, og det må være argument nok for, at jeg ikke gik fuldstændig amok men formåede at gå nogenlunde målrettet efter specifikke titler og forfattere, hvormed visse køb må kunne siges at være legale.

I løbet af de første par dage købte jeg The Miniaturist og The Prisoner of Heaven, som begge er bøger jeg har læst om på andre blogs og uden tvivl selv må opleve. Carlos Ruiz Zafon bliver hyldet af utallige læseheste, og derfor røg The Watcher in the Shadows uden tøven op på disken, da den indgik i et tilbud med den bog, min kæreste netop var ved at betale.
Imens jeg snusede rundt efter bøger, stødte jeg derudover på The Shock of the Fall, som har vundet 'Book of the Year' hos kaffebaren Costa. Jeg så straks en lang række kaffedrikkende londonere forsvinde ind i denne bog for mig. Den lyder interessant og samtidig er den virkelig smuk. Den måtte med mig.

Jeg fik også fat i en lille, fantastisk bog: Weird Things Customers Say in Bookshops. Denne bog er en perle for enhver bogelsker, og som ansat i en boghandler kan jeg ikke andet end genkende og grine af de mærkværdige, naive og ignorante kommentarer, som ethvert bogsælgende individ jævnligt bliver mødt med.
I Hatchards, Londons ældste boghandler, stødte jeg på en klassiker, jeg længe har ønsket mig: Daphne Du Mauriers Rebecca, og det var jo perfekt, at jeg dermed fik fornøjelsen af at handle i denne smukke, gamle butik.

For enden af en lang gåtur med sikker destination lå The Folio Societys butik. Denne lille perle lå gemt på en lille sidegade, og jeg måtte derind! De laver de mest uimodståelige bøger af bedste kvalitet med smukke illustrationer. Jeg forlod butikken med et smil på læben og A Clockwork Orange og The Picture of Dorian Gray i hånden.

Londons historie er langt fra idyllisk, og den mørke tid har altid interesseret mig. Derfor måtte jeg selvfølgelig på jagt efter bøger om byens fortid, og jeg endte med at anskaffe mig Necropolis, en bog der afslører, at London er placeret på utallige gravsteder fra fortiden, og London's Great Plague, en dagbog ført af Samuel Pepys, der skildrer pestens hærgen, da den er på sit højeste i London i 1665.

Da vi ventede på vores fly i lufthavnen stødte jeg, selvfølgelig, på endnu en boghandler.... For at slå tiden ihjel gik jeg længe rundt og kiggede på bøger, og kom uundgåeligt til at hive dankortet frem endnu en gang. Jeg fik fingrene i The Book Thief, som jeg længe har villet læse, The Madness of a Seduced Woman, som lyder forfærdelig og fuld af spænding, og The Book of Sins, en bog der blev forbudt i Kina, da den med sine syv noveller skildrer menneskets instinktive kontakt med de syv dødssynder.
Til sidst skal det nævnes, at jeg har anskaffet mig den smukkeste notesbog, som fremover skal fungere som min 'reading journal'. I den vil jeg nedskrive mine læseoplevelser samt en vurdering af disse, så jeg kan holde styr på - og gå tilbage og se - hvilke bøger jeg har læst, og hvad jeg syntes om dem.

Der er intet så fantastisk som en litterær skattejagt!
Har i selv oplevet lignende book hauls i udlandet eller herhjemme, og hvordan mener i, at en bog gør sig fortjent til at forøge jeres kufferts vægt eller trætte jeres arm på en langt fra færdig shoppingtur?

/Michella

By the Book - Pamela Paul

By the Book af Pamela Paul, fra forlaget Henry Holt and Company, udgivet i 2014

4/5 stjerner

By the Book er en bog, som består af en samling på 65 interviews med forfattere, som er nøje udvalgt fra The New York Times Book Review af redaktøren Pamela Paul. Bogen skildrer en lang række forskellige forfattere, som deler deres mest personlige og overraskende læsevaner- og oplevelser.

Bogen giver et personligt indblik i forfatternes tanker om litteratur, og den er spækket med inspiration til fremtidige læseoplevelser. 

De fleste af de adspurgte er anerkendte forfattere, men til min overraskelse stødte jeg også på interviews med muskelbundtet Arnold Schwarzenegger og Breaking Bad stjernen Bryan Cranston aka Walter White.

Schwarzenegger tildeles en plads i bogen, fordi han blandt andet har skrevet en memoir, Total Recall, imens Cranston har indspillet en lydbog.

Jeg har altid opfattet Arnold Schwarzenegger som tom skal uden synderligt indhold, men hans svar i interviewet viser, at det tilsyneladende ikke er tilfældet. Han virker meget velovervejet og seriøs.

Bryan Cranston er som altid klar på god underholdning, og hans svar på spørgsmålet om hvilken forfatter, død eller levende, han helst vil møde, og hvad han ville spørge vedkommende om, fik mig i den grad til at grine:

”The Wizard of Oz novelist, L. Frank Baum. If he really was a racist as is rumored, did he have the Wicked Witch of the West killed off because he hated green people?”

Bogen indeholder interviews med en bred skare af forfattere; unge som gamle, humoristiske som seriøse. Det er inspirerende at dykke ned i hver enkelt forfatters tanker om litteratur, og et af de mere inspirerende svar, et svar der ramte mig dybt og forblev i min hukommelse, kom fra Francine Proses. Da hun skal svare på spørgsmålet om, hvilken bog der har haft størst indflydelse på hende, svarer hun således:

“One Hundred Years of Solitude convinced me to drop out of Harvard graduate school. The novel reminded me of everything my PhD program was trying to make me forget. Thank you, Gabriel García Márquez.”

Hvis dét ikke er inspiration i sin reneste form, så ved jeg ikke hvad er. Svaret viser samtidig, hvor stærke kræfter der er på spil i litteraturens verden. At bøger både kan underholde og berige sin læser med viden og lærdom, som i sidste ende kan ændre læserens liv.

Jeg er virkelig positivt overrasket over bogen, og jeg har siden modtagelsen af den haft svært ved at lægge den fra mig. Der er dog ét enkelt spørgsmål, der har været kilde til lettere irritation og frustration fra min side. Spørgsmålet går på, hvilken bog forfatteren ønsker at anbefale til præsidenten. Det er et spørgsmål, der kommer mange gode og velovervejede svar på, men samtidig et intimiderende spørgsmål, der får flere forfattere til at stoppe op. Flere store forfattere, inspirerende mennesker, mener ikke, at de har noget at bidrage med, når det handler om at rådgive præsidenten om bøger. Det er uden tvivl et svært spørgsmål, men jeg ville ønske, at flere forfattere turde komme med en ærlig anbefaling og en forklaring på, hvad netop denne anbefaling vil give præsidenten – han er trods alt kun et menneske.

Når det er sagt, springer nogle forfattere virkelig ud i det, når de skal besvare spørgsmålet. Et af de bedste og mest dristige svar kommer uden tvivl fra John Grisham:

”Fifty Shades of Grey. Why should he miss all the fun? Plus, it might loosen him up a bit.”

Bogen er som sagt en direkte inspirationskilde til fremtidig læsning, og jeg har besluttet at slutte mig til Neil Gaimans rejse i den litterære verden, hvor næste stop lyder: The Night Circus af Erin Morgenstern. Jeg fik bogen til min fødselsdag i december, og det er den bog, jeg med lettelse og overskud vil gribe fat i, når sidste eksamen i er overstået – både fordi jeg længe har ønsket at læse den, men også fordi det er lidt sjovt at dele en læseoplevelse med Neil Gaiman!

/ Michella 

Det Dobbelte Land - Birgithe Kosovic

Det Dobbelte Land af Birgithe Kosovic, fra forlaget Gyldendal, udgivet i 2010 
3/5 stjerner

I Birgithe Kosovics roman Det Dobbelte Land møder vi den idealistiske partisekretær Milovan, som på grund af krigen i Jugoslavien har søgt tilflugt i Hercegovinas bjerge. Vi møder en mand, hvis idealer er sunket i jorden for næsen af ham, og i hans tid i bjergene flyver hans tanker tilbage til fortidens fejltagelser. Han har både svigtet sig selv, hans kone Frane, hans bedste ven Nebojsa og dennes kone, Lidija.

Ud over disse minder introducerer Milovan læseren for hans slægts historie. Minderne er ikke smertefrie, især faderen Radoslav fremstilles som et grusomt væsen, idet han dræber Milovans tante, Ilinka, for at forhindre hendes formodede graviditet i at kaste skam over slægtsnavnet. Milovans barndom er desuden præget af faderens voldelige adfærd, som både går ud over Milovan og hans mor, og det skal senere vise sig, at Milovan har arvet en del af sin fars personlighed og respekt – eller mangel på samme – for de kvinder, der står ham nær.

     I starten af historien modtager Milovan et brev fra sin søn, der annoncerer Franes død og informerer sin far om, hvornår begravelsen vil finde sted. Romanen er én lang stillingstagen fra Milovans side om, hvorvidt han skal drage tilbage og deltage i sin kones begravelse eller ej. Imens han forsøger at beslutte sig, tænker han tilbage på de fejltagelser, han har begået, arbejdsrelaterede såvel som kærlighedsmæssige. Han har både svigtet sin kone, sin søn, sin bedste ven og Lidija, så kan han overhovedet tillade sig at vende hjem?

Det Dobbelte Land sætter menneskets moral og idealer op mod dets begær og svaghed. Milovan er langt fra perfekt, men selvom han svigter alle omkring sig og sine egne idealer, har man som læser sympati for ham. Selvom han åbenlyst er sin kone utro med sin bedste vens kone, hvis krop og ikke personlighed han tiltrækkes af, beskrives hans besættelse af hende så åbenbar, så uomgængelig, at læseren rives med i dette brusende begær og må forstå, at han forsøger at forhindre de fatale handlinger uden held. Både Lidija og Milovan ved, at de svigter deres nærmeste, idet de overgiver sig til hinanden, men de ved også, at de ikke har noget valg, og at de fra første øjekast blev involverede i hinandens liv.

Romanen handler om svigt og begær, men den handler også om krig, familie og selvhad. Selvom Milovan har et godt job, en god hustru, og et godt helbred, er han misundelig på Nebojsa, selvom hans job er lavere rangeret end Milovans. Selv da Nebojsa rammes af sygdom, har Milovan svært ved at se gennem sit had og være der for ham.

Birgithe Kosovic formår knivskarpt at skildre Milovan som et menneske på godt og ondt. Han er hverken det ene eller det andet, og derfor sympatiserer læseren med ham på trods af de fejltagelser, han begår i løbet af sit liv. Romanen er overmådelig smukt skrevet, og Kosovics fortælling om sin slægts historie er både troværdig, tragisk og smuk på samme tid. Man kan ikke andet end lade sig rive med i den stormende flod af følelser, romanen har at byde på, og Kosovic understreger romanens biografiske værdi, idet hun dedikerer sin roman Til Ilinka.

”Han vendte blikket mod tv-skærmen, og imens han så et program om bjørne, tænkte han på, hvad der egentlig var værst: at være et menneske, der var blevet fanget ind og dannet af omstændigheder og tilfældigheder, og som var for svagt til at bryde rammerne og træde rigtigt i karakter. Eller at være et menneske, der kunne takke sig selv for, at han var blevet til den, han var.”

/ Michella